Hong Kong Tur

folder_openTravel
commentNo Comments

Området jeg bor i her i Hong Kong hedder Mong Kok og er det område i verden med flest mennesker per km2 med 130,000 mennesker. Dette ses tydeligt når man går på gaden, jeg har prøvet at få et billeder som viser antallet af mennesker men det er lidt svært fra gade niveau.

Lejligheden jeg bor i kan kun beskrives som lille men funktionel. Huspriserne er sindssyg høje og bare den lejlighed jeg bor i koster 9000 HKD (7000 danske) per månede, hvilket faktisk er rigtig billigt for området. I billedet neden under kan i se samtlige døre i hele lejligheden, jeg ville have taget et bedre billede men jeg kunne ikke komme længere bagud da værelset ikke var større. 😉

På trods af trængslen i området er det en fed kultur oplevelse at være lige præcis her. Mong Kok er et af de mere asiatiske områder, som stadig er tæt på centrum hvor folk går i byen. Det vil sige det er nemt at komme rundt både med bus og undergrunds banen for så lidt som 7 kroner lige gyldigt hvor i byen du vil hen.

Maden i området er også meget traditionel asiatisk, og dette har da også været lidt af en udfordring for sådan en fedt-forskrækket Dansker som mig. Hvor man i Danmark rengøre kødet for fedt og sener er dette noget som bare giver ekstra god smag her – og det er sådan set lige gyldigt om man bestiller gris, ko eller kylling, der sidder fedt, sener og nogle gange ben på alt sammen. Hvis man får en suppe med ekstra mange ben kigger folk misundeligt da ben giver den aller bedste smag!

Det er lidt mærkeligt at være tvunget til at spise fedt klumper og sener, men jeg har faktisk vænnet mig til det efter den første uge, så det går. Jeg er dog ikke sikker på jeg nogen sinde vil synes det smager godt.

Nytårsaften i Hong Kong er lidt speciel. Eftersom der bor lige omkring 7 millioner på et område halvt så stort som Fyn er der en hel del mennesker på gaden. Politiet lukker simpelthen et stort antal gader så du egentligt kun kan gå forskellige steder hen via ruter som de kan kontrollere. Det betyder selvfølgelig sikkerhed men også at der var en kø på cirka 30 minutter for at komme ind i det centrale fest område. Jeg tror, at hvis jeg nogensinde oplever en nytårsaften i Hong Kong igen så bliver der lagt planer i god tid og muligvis booket plads på et sted med begrænset indgang, så mange mennesker på så lille et område er kun sjovt den første time, derefter bliver man bare træt af det. På trods af de mange mennesker var det stadig en sjov aften og en oplevelse jeg ikke vil være foruden.

I de næste indlæg vil der komme lidt information om de områder jeg ser uden for Hong Kong. Har allerede været ude på to ture så næste gang handler det om en fiskeri by kaldet Tai-O og så en (kort) vandre tur.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill out this field
Fill out this field
Please enter a valid email address.